Mario bløder – det går skidt for Nintendo

Der skal mere end almindeligt blikkenslagerudstyr til, hvis Mario Bros og Nintendo skal have stoppet den strøm af penge, der fosser ud af foretagnet i øjeblikket.

Nintendo har netop præsenteret et regnskab med røde tal, og kan blandt andet tilskrive det manglende succes for spillekonsollen Wii U.

Hen over det seneste år er der solgt 2,7 millioner eksemplarer af Wii U, hvilket betyder, at man nu samlet har solgt lige over seks millioner siden lanceringen i november 2012. Det er en million færre end Sony har formået at sælge af PlayStation 4 siden dén blev lanceret for seks måneder siden.

Budgettet lød på ni millioner solgte hen over perioden fra marts 2013 til marts 2014, hvilket man således er langt efter. Det er medvirkende årsag til at der på bundlinien står en underskud på 1,2 milliarder kroner.

Ekstra Bladet – Mario bløder.